
Jeg er EHFA-certificeret personlig træner, kostvejleder, hold & fitness-instruktør. Derudover har jeg undervist på Fitness Worlds uddannelser gennem Group Fitness Academy siden 2011.
Som personlig træner og kostvejleder tilbyder jeg træning som er skræddersyet efter dine ønsker og behov. Det kan fx være:
- Styrketræning – specifikke mål
- Vægttabsforløb
- Træning for gravide/efterfødselstræning
- Optræning til halvmarathon
- Gruppeforløb fx for mødregruppen
Jeg har trænet mere eller mindre hele livet og har dyrket alverdens sportsgrene bl.a. kickboksning, håndbold, landevejscykling og løb. De seneste 10 år har det primært været fitness og løb som har optaget min tid. Jeg har 2010-2020 undervist som holdinstruktør i Fitness World i både styrke, cardio og body/mind-timer. Pt underviser jeg fast 3x ugen i Yo-studios i Aarhus.
Jeg er stolt medstifter af non-profit organisationen “Yoga i det fri ” i Aarhus, som jeg har sammen med Marie Meldgaard Andreassen. Vi laver arrangerer gratis yogaarrangementer i sommerperioden i Aarhus og har pt et team på 19 mand.
Privat er jeg mor til David Milan (2016), Sebastian Luca (2018) og gift med Steffen.
